Projekt

Tunnelboremaskinen Sigrid er i gang med sidste stræk af Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

”Sigrid” er navnet på kæmpeboremaskinen på 110 tons, som blev døbt ved en ceremoni den 20. december 2023 på kanten af Københavns Havn. Nu er hun i gang med at tygge sig gennem det andet og sidste stræk af Kalvebod Brygge Skybrudstunnel.

22. januar, 2024

Sektor: Infrastruktur, Vand
Lande: Danmark
Klient: HOFOR og Frederiksberg Forsyning A/S.
Tid: 2017 - 2026

Navnet Sigrid stammer fra vikingetiden og betyder ”sejrende skønhed.” Og med en diameter på 3,6 meter og en kampvægt på 110 tons, fremstår Sigrid da også som et slagkraftigt bekendtskab, idet hun hejses ned i tunnelskakten på Kalvebod Brygge 45.

”Det er noget helt særligt at se Sigrid blive løftet ned i skakten. Nu ser man virkelig skalaen af skybrudstunnellen, og det giver en hvis ydmyghed, når man står her i dag til indvielsen. Vi er rigtig mange, der har arbejdet hårdt på at blive klar til i dag,” siger Nikolaj Romm Skytte, projektchef i NIRAS.

Sigrid skal nu i gang med anden etape af den 1,3 kilometer lange tunnel, som HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, og Frederiksberg Forsyning har besluttet at anlægge for at beskytte det østlige Frederiksberg og Vesterbro imod oversvømmelser i forbindelse med skybrud. Sigrid tager over efter ”Signe”, som tunnelerede den første etape af Kalvebod Brygge Skybrudstunnel – strækningen fra Gammel Kongevej/Vodroffsvej til Halmtorvet.

Tværfaglige- og internationale kompetencer

NIRAS er rådgiver på skybrudstunnellen og under hele projektet fra 2017 og frem til 2024 har flere end 300 medarbejdere på tværs af NIRAS’ fagområder været involveret i projektet. Rådgivningen spænder fra den tidlige analysefase til detailprojektering, udbud og udførelse. Vi er med helt indtil skybrudstunnellen og pumpestation sættes i drift i 2026.

”Det tværfaglige har været gennemgående i hele projektet, hvor gode kompetencer i miljø, geoteknik, byggeri, infrastruktur samt vand og forsyning har været involveret. I første halvdel af 2024 vil arbejdet være fokuseret omkring anlægskonstruktioner og efter sommerferien vil meget af installationsarbejdet starte op. Her kommer flere af de samme fagligheder i spil igen,” siger Nikolaj Romm Skytte.

Ifølge Nikolaj har det været fundamentalt, at samarbejde med et stærkt dansk og internationalt rådgiverhold, som blev sammensat i 2017. Det er eksperter fra danske GEO og arkitektfirmaet Gottlieb Paludan, tunnelspecialisterne BabEng fra Tyskland, samt Jacobs fra England, der bidrager på rådgiverholdet med NIRAS i spidsen.

”Samarbejdet med HOFOR og Frederiksberg Forsyning har været super, og det er altid godt at samarbejde med en bygherre, som ikke er bange for at gå forrest med nye løsninger,” siger Nikolaj Romm Skytte.

Et projekt med stor kompleksitet

Forud for tunneleringsfasen har projektets parter gennemgået et langt forløb med indhentning af myndighedsgodkendelser, design- og analyse samt håndtering af mange sikkerhedskrav. Projektet bliver ifølge NIRAS’ projektchef især komplekst, idet tunnelen skal løbe under veje, jernbanespor, hele Kødbyen og krydse Metro-linjen helt tæt i undergrunden. Det er med til at gøre konstruktionen af tunnelen til en krævende men samtidig spændende opgave:

”Skybrudsprojektet har særlige løsninger på komplekse problemstillinger, som er naturligt når man skal etablere infrastruktur af denne størrelse i København. Løsningerne har givet lidt hovedbrud, særligt fordi vi har skullet konstruere en tunnelskakt i havnebassinet, hvor vi altså har været nødt til at bygge en stor arbejdsplatform ude i havnen. Samtidig har vi tunneleret under Det Nye Teater og kommer i 2024 til at krydse alle jernbanespor, der fører ind til Hovedbanegården. De myndighedsprocesser, der skal til for at få de nødvendige tilladelser til sådan et projekt, er meget komplekse, og mange ting skal falde på plads på de rigtige tidspunkter,” siger Nikolaj Romm Skytte.

NIRAS rådgivning:

Konceptudvikling
Hydrauliske beregninger
Geotekniske undersøgelser og jordhåndtering
Udvikling af tunnelens linjeføring
Risikoanalyse- og håndtering
Miljøkortlægning og miljøvurdering
Udformning af pumpestationen
Stærkstrømsinstallationer og forsyning
Udarbejdelse af VVM grundlag og VVM ansøgning
Borgerdialog og interessenthåndtering
Myndighedsgodkendelser og byggetilladelser
Grundvandshåndtering
Arbejdsmiljø
Detailprojektering af anlægskonstruktioner og bygværker
Detailprojekter af mekaniske og elektriske installationer
Design med BIM 3D-modellering
Bygningsregistrering
Monitering af bygninger og infrastruktur
Programmering og automatisering
CE-mærkning
Udbud og kontrahering
Tilsyn

Slut med oversvømmelser?

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel er en meget vigtig brik blandt de flere hundrede projekter, som skal sikre Frederiksberg og København mod oversvømmelser som følge af skybrud og kraftig regn. Der er nogle særlige krav til en stor skybrudstunnel, hvilket også gør projektet både spændende og udfordrende:

”Vi har foretaget oppetidsberegninger, der viser en pålidelighed på et sted imellem 99,95 til 99,99%, som er en exceptionelt høj pålidelighed for et skybrudssystem som dette. Der kan være flere års mellemrum, mellem de helt store regn hændelser, men når der er skybrud, får vi ikke et forsøg nummer to. Der skal systemet bare virke. Men med et stærkt hold i ryggen, og det utrolige forarbejde der er lavet, står jeg 100% inde for projektet” siger Nikolaj Romm Skytte.

Dimensioner i ekstremer

Tunnelen bliver op til 3 meter i diameter og kan i sig selv tilbageholde 10.000 kubikmeter vand, hvilket svarer til tre gange Rundetårn fyldt med vand. Under meget kraftige skybrud kan en pumpestation ved Kalvebod Brygge pumpe vandet op fra tunnelen og ud i havnen med en hastighed på 20 kubikmeter vand i sekundet. Selve konceptet omkring pumpestationen og afprøvning af, hvordan vandet med stor hastighed kan pumpes ud i havnen, har været et af de store milepæle i projektet, fortæller Nikolaj.

Nikolaj forklarer også, hvordan timing og samspil både er altafgørende og samtidig det sværeste i projektet:

”Den største udfordring er timing og at få alle de forskellige processer, myndighedsdialoger og tilladelser samt færdiggørelse, kontrol og tilpasning af design til at være klar, så vi kan holde tidsplanen. Alt det hydrauliske og det anlægstekniske skal spille sammen med de elektriske og mekaniske systemer, og det er en kompleks operation. Hver for sig er de enkeltstående elementer egentlig simple nok, men når alt skal arbejde sammen, bliver det komplekst.”

siger Nikolaj Romm Skytte.